Styrkelse af samarbejds-, feedback-, feedforward kulturen gennem psykologisk tryghed
Ansøger
Aliscon ApS
Bevilling
DKK 201.460
Projektperiode
2024 - 2025
Beliggenhed
Sjælland
Status
Igangværende
Pulje
Vores arbejdsplads
År
2024
En støtte til at forbedre arbejdsmiljøet
Aliscon ApS, en konsulentvirksomhed med fokus på komplekse byggeprojekter, vil med et nyt projekt, støttet af Velliv Foreningen, styrke arbejdsmiljøet. En nylig arbejdsmiljøundersøgelse afslørede udfordringer med højt arbejdspres, lav arbejdsglæde og samarbejdsvanskeligheder.
Disse resultater har motiveret virksomheden til at tage hånd om situationen ved at arbejde strategisk på at forbedre trivsel og skabe en mere positiv kultur blandt medarbejderne. Projektet vil især fokusere på at opbygge psykologisk tryghed gennem en ny tilgang til feedback og samarbejde.
Målet er, at lederne og deres teams kan skabe en åben dialog, hvor konstruktiv feedback bliver en naturlig del af arbejdsdagen. Indsatsens involverer hele arbejdspladsen bestående af tre ledere og 40 medarbejdere og strækker sig fra oktober 2024 til februar 2025.
Feedbackambassadører skal styrke kommunikationen
Projektet vil omfatte flere aktiviteter. Lederne vil modtage undervisning i psykologisk tryghed, så de bedre kan støtte medarbejdernes trivsel og fremme en sund feedback- og samarbejdskultur. Medarbejdere og ledere deltager også i workshops, hvor de lærer at give tryg og konstruktiv feedback for at fremme en positiv dialog. Dette skal styrke samarbejde og arbejdsglæde samt skabe en kultur, hvor alle føler sig trygge ved at dele ideer og bekymringer.
Afslutningsvis udpeges "feedbackambassadører," til at sikre, at de nye feedbackprocedurer bliver implementeret og løbende evalueret. Disse ambassadører vil stå for opfølgning og fastholde fokus på en åben og fremadrettet kommunikation.
Det forventes at projektet vil skabe varige forbedringer i arbejdsmiljøet til gavn for alle medarbejdere i Aliscon ApS.