RECOVERY BULLS Vordingborg - Trivsels indsats
Ansøger
RECOVERY BULLS
Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2023 - 2024
Beliggenhed
Sjælland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2023
En støtte til at styrke fællesskabet hos socialt udsatte
RECOVERY BULLS Vordingborg er en frivilligt socialt foreningsfællesskab, hvor socialt udsatte i nærområdet kan deltage i forskellige aktiviteter, som er med til at løfte deres livsglæde og bidrage til et bedre liv.
Brugerne af foreningen er mennesker, der står over for komplekse udfordringer såsom misbrug, psykisk sygdom, hjemløshed eller social isolation.
Gennem projektet håber RECOVERY BULLS Vordingborg at skabe et trygt og støttende fællesskab for dem, da de ofte kan have svært ved at finde plads i det traditionelle foreningsliv.
Aktiviteter skal styrke mental sundhed
Bevillingen skal blandt andet bruges til at købe nye brætspil og give mulighed for at fejre mærkedage for både medlemmer og frivillige. Derudover ønsker foreningen at invitere brugerne til at deltage i fællesspisninger i foreningens café, helt uden omkostninger for dem selv.
Udover caféaktiviteterne vil der også blive afholdt en ’Trivselsworkshop’, hvor både brugere og frivillige får mulighed for at arbejde med deres mentale trivsel. Workshoppen skal sætte fokus på mentale redskaber og øge bevidstheden om, hvordan man kan styrke sin egen trivsel i hverdagen.