RECOVERY BULLS København - Trivsels indsats
Ansøger
RECOVERY BULLS
Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2023 - 2024
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2023
En støtte til at styrke fællesskabet
RECOVERY BULLS København er en frivilligt socialt foreningsfællesskab, hvor socialt udsatte kan komme og deltage i forskellige aktiviteter, som er med til at løfte deres livsglæde og bidrage til et bedre liv.
Målgruppen for projektet er mennesker, der ofte står over for komplekse udfordringer, såsom hjemløshed, misbrugsproblematikker, psykisk sygdom eller social isolation.
Indsatsen består af tre hovedaktiviteter: fællesspisninger, gåture og en trivselsworkshop, der alle har til formål at skabe et trygt fællesskab, hvor de socialt udsatte kan føle sig inkluderet og støttet. Alle aktiviteterne vil blive afholdt i perioden fra oktober 2023 til oktober 2024.
Trivsel og mental sundhed i fokus med sociale aktiviteter
Fællesspisningerne er en central aktivitet, hvor både frivillige og deltagere sammen håndterer alt fra indkøb til madlavning og oprydning.
Et andet vigtigt del af projektet er "Gåtur For Fællesskabet", som inviterer deltagere til at deltage i gåture, der fremmer samvær i uformelle rammer. Alle kan være med, uanset deres fysiske formåen.
Foreningen planlægger også en trivselsworkshop i samarbejde med en sundhedscoach. Her vil deltagerne få redskaber til at styrke deres mentale sundhed og samtidig blive introduceret til foreningens øvrige aktiviteter, som kan hjælpe dem i deres personlige udvikling.