RECOVERY BULLS Esbjerg - Trivsels indsats

RECOVERY BULLS Esbjerg modtager en bevilling på 60.000 kr. til et projekt, der sigter mod at implementere en række initiativer rettet mod socialt udsatte personer, som oplever udfordringer i at deltage i traditionelle foreningsaktiviteter.

Recovery Bulls Esbjerg 1

Ansøger

RECOVERY BULLS

Bevilling

DKK 60.000

Beliggenhed

Syddanmark

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2023

Fokus på trivsel for brugere og frivillige

RECOVERY BULLS Esbjergs målgruppe omfatter personer, der ofte står over for komplekse udfordringer som psykisk sygdom, misbrug og social isolation. 

Foreningen ønsker at forbedre trivslen både hos deres frivillige og for brugerne for dermed at skabe et stærkere fællesskab i foreningen. 

Det vil foreningen gøre med at starte en ny sportscafé i deres lokaler. 

En social sportscafé og en trivselsworkshop

Caféen, som har åbent alle hverdage, tilbyder et socialt fristed for foreningens brugere og gratis fællesspisninger. Derudover vil der købes nye brætspil, som brugerne vil kunne benytte sig af, hvilket vil styrke deres sociale tilknytning. 

En anden central del af projektet er en trivselsworkshop, der afholdes i samarbejde med en trivselscoach. Workshoppen skal give både brugere og frivillige redskaber til at styrke deres mentale sundhed og trivsel.

Målet med projektet er at øge livskvaliteten for brugerne, og det forventes at gavne 150 personer og løber fra oktober 2023 til marts 2024. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps