Kvinderådgivningen Brunhilde
Ansøger
Kvinderådgivningen Brunhilde
Bevilling
DKK 60.000
Projektperiode
2023 - 2024
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2023
En støtte til kvinder og transpersoner
Kvinderådgivningen Brunhilde er en del af Kvindehuset på Gothersgade i København. Her kommer der til dagligt kvinder og transpersoner, som befinder sig i svære livssituationer og ikke har råd til et psykologforløb.
Organisationen vil bruge deres frivillige til det nye projekt til yderligere at hjælpe disse personer, der står overfor psykiske, sociale og andre udfordringer.
Frivilliggruppen i organisationen består primært af psykologistuderende fra Københavns Universitet, der er i den afsluttende del af deres uddannelse. For at sikre høj kvalitet i projektet modtager de løbende supervision og deltager i psykologfaglige kurser. Dette sikrer, at deltagerne får den bedst mulige støtte gennem forløbet.
Samtaleforløb og støtte
Projektet består i samtale- og rådgivningsforløb afholdt af de frivillige studerende, hvor deltagerne kan få råd, vejledning samt værktøjer, som de kan bruge efter endt forløb for at støtte deres fremtidige mentale velvære.
Bevillingen skal yderligere dække administrative opgaver, som er nødvendige for at sikre kvaliteten af rådgivningsforløbene.
Kvinderådgivningen Brunhilde forventer at kunne tilbyde 10 samtaleforløb á 50 minutter til cirka 45 personer årligt, og indsatsen vil være i gang i hele 2024.