Synlighedskampagne for mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
Ansøger
CSM Øst/ Foreningen SPOR
Bevilling
DKK 15.000
Projektperiode
2023 - 2023
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Afsluttet
Pulje
Lokal trivsel
År
2023
En støtte til overlevere af seksuelle overgreb
Mennesker, der har oplevet seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen, er ofte i risiko for at leve et isoleret liv med psykiske, fysiske og sociale udfordringer. Samtidig har de ofte svært ved at finde frem til de eksisterende tilbud, der kan hjælpe dem med deres traumer og forbedre deres livskvalitet.
CSM Øst og Foreningen SPOR vil med projektet sætte fokus på denne gruppe og hjælpe dem videre i livet ved at øge kendskabet til de organisationer, der hjælper mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb.
Projektet retter sig mod indbyggere i Hovedstadsområdet og på Sjælland.
Digital kampagne skal udbrede kendskabet
Bevillingen fra Velliv Foreningen vil gøre det muligt for foreningerne at iværksætte en digital synlighedskampagne, der skal udføres af et professionelt digital marketingsfirma.
Målet med kampagnen er at skabe mere bevidsthed og sikre, at de senfølgeramte ved, hvor de kan søge hjælp i deres lokalområde. Fokus vil være på organisationer som SPOR, Kvisten, LivaRehab og CSM Øst, der alle tilbyder rådgivning og hjælp til senfølgeramte efter seksuelle overgreb.
Kampagnen, der skal køre fra september til november 2023, har som mål at nå ud til 150.000 personer. Med øget synlighed håber SPOR at hjælpe flere mennesker med at bryde ud af isolation og få støtte til at håndtere de udfordringer, de står over for.