Aktiviteter og gruppetilbud til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
Ansøger
Center for Seksuelt Misbrugte Syd - Frivilligsektion
Bevilling
DKK 50.000
Projektperiode
2022 - 2023
Beliggenhed
Syddanmark
Status
Afsluttet
Pulje
Lokal trivsel
År
2022
Senfølger efter seksuelle overgreb
Center for Seksuelt Misbrugte Syd - Frivilligsektion er et gratis støtte- og rådgivningstilbud, med specialiseret viden om senfølger til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i ungdommen eller barndommen, og i øjeblikket har CSM-Frivilligsektion næsten 300 tilmeldte brugere, som alle lider af senfølger fra deres traumer. Det kan være senfølger såsom PTSD, stress, ensomhed, angst, depression og udfordrede relationsevner. Derfor ønsker CSM-Frivilligsektion nu at skrue op for tilbud om aktiviteter og tilbud, som skal modvirke senfølgerne. Denne indsats modtager CSM-Frivilligsektion 50.000 kr. i bevilling fra Velliv Foreningen, til.
Helende aktiviteter og gruppeforløb
Ansøger og leder hos CSM, Susanne Sølvbjerg, skriver: "Baseret på brugerundersøgelser blandt både brugere og frivillige, har vi kortlagt hvilke aktiviteter målgruppen efterspørger. Dette inkluderer bevægelse, ADL-træning (almindelig daglig livsførelse), psykoedukation (både omkring senfølger og om seksualitet), mindfulness og andre kropsorienterede tilbud som yoga samt sociale aktiviteter. Derfor vil vi i dette projekt lave en række nye tilbud, som er til gavn for brugere af CSM Syd Frivilligsektion.".
Indsatsen skal bestå af følgende aktiviteter og gruppeforløb:
- Gruppeforløb: seksualitet og sanselighed
- Aktivitet: MediYoga
- Aktivitet: Musik som heling
- Madlavningskursus til hverdagsmad
- Kursus i senfølger efter seksuelle overgreb
- Fællesspisning
CSM-Frivilligsektion forventer at mindst 120 personer vil få gavn af indsatsen, som afvikles fra oktober 2022 til juni 2023.