Stærke arbejdsfællesskaber i et godt og trygt arbejdsmiljø

Erhvervsorganisationen Grakom Arbejdsgivere modtager en bevilling på 85.800 kr. fra Velliv Foreningen til et projekt, der skal forbedre samarbejdet og trivslen blandt medarbejdere og ledere på arbejdspladsen.

Velliv_Vores arbejdsplads.png

Ansøger

Grakom Arbejdsgivere

Bevilling

DKK 85.800

Projektperiode

2025 - 2025

Beliggenhed

Syddanmark

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2025

Utryghed udfordrer arbejdsmiljøet

Hos Grakom Arbejdsgivere har man gennem længere tid erfaret, at nogle medarbejdere føler sig usikre ved at udtrykke deres holdninger, især i forbindelse med tværgående teamsamarbejde. På baggrund af dette, starter de projektet, der skal hjælpe medarbejderne gennem en faciliteret proces, hvor de sammen skal til bunds i deres samarbejdsudfordringer og skabe et godt arbejdsmiljø. 

Målet med projektet er at skabe et fælles sprog og en fælles forståelse for kerneopgaven og trivslen. Projektet løber fra januar til december 2025 og alle 22 medarbejdere deltager i projektet, hvilket skal styrke ejerskab, tilknytning og motivation. En fjerdedel af dem (seks personer) er med i styregruppen, som sammen med konsulenten sikrer kommunikation og aktiv deltagelse.

GRAKOM har ca. 450 medlemsvirksomheder, som de hver dag rådgiver om drift og udvikling af deres virksomheder, herunder hvordan de kan sikre et godt arbejdsmiljø. Ved selv at styrke arbejdsmiljøet internt i GRAKOM opnår de værdifulde erfaringer, som kan bruges til at hjælpe deres medlemmer og videreformidle effektive metoder og værktøjer.

Workshops og møder skal styrke samarbejdet

Gennem workshops, styregruppemøder og statusmøder vil deltagerne arbejde systematisk med principper fra OLFA-modellen og Arbejdsmiljø Københavns rammer for stærke arbejdsfællesskaber. Aktiviteterne fokuserer på at afklare roller, skabe indsigt i arbejdsfællesskaber og styrke kommunikationen.

Statusmøder og arbejdsgruppesparring giver plads til at tage fat på konkrete udfordringer, mens workshops skaber et stærkt fundament for fremtidigt samarbejde.

Ved at skabe et trygt rum for dialog og informationsdeling skal projektet føre til højere tillid og en stærkere arbejdsmiljøkultur. De systematiske aktiviteter har til formål at gøre samarbejde til en naturlig del af hverdagen, hvor både medarbejdere og ledere kan navigere i udfordringer med fælles værktøjer.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps