Psykologisk tryghed, stressforebyggelse og sygefraværspolitik
Ansøger
SILKEBORG FORSYNING A/S
Bevilling
DKK 45.375
Projektperiode
2024 - 2024
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Igangværende
Pulje
Vores arbejdsplads
År
2024
En støtte til medarbejdernes trivsel
Silkeborg Forsyning oplever et behov for øget fokus på medarbejdernes trivsel og vil derfor anvende bevillingen fra Velliv Foreningen til at udføre et projektet, der skal sikre et sundt psykisk arbejdsmiljø, hvor både ledelse og medarbejdere føler sig støttet i deres arbejdsdag.
Projektet fokuserer på at styrke organisationens trivsel gennem kurser og udarbejdelsen af en ny sygefraværspolitik.
Kurserne har til formål at ruste ledere, HR, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter til at identificere medarbejdere med stresssymptomer, forbedre håndteringen af både raske og sygemeldte medarbejdere og styrke den psykologiske tryghed i virksomheden.
Nyt fokus på sygefraværspolitik
Projektet skal endvidere være med til at skabe en ny sygefraværspolitik, der skal hjælpe med at håndtere fravær mere systematisk og forståeligt for alle.
Den nye sygefraværspolitik skal skabe en mere transparent ramme, så både ledere og medarbejdere kan navigere bedre i sygefraværssituationer og hurtigt sikre den nødvendige støtte til den enkelte.
Projektet bliver afholdt i løbet af oktober 2024 og forventes at skabe langvarige positive ændringer. Ved at arbejde på tværs af organisationen håber Silkeborg Forsyning at skabe en kultur, hvor alle føler sig trygge og værdsatte.