Opkvalificering af headspaces frivillige

headspace Esbjerg modtager en bevilling på 60.000 kr. fra Velliv Foreningen til en indsats, der sigter efter at opkvalificere deres frivillige til de rådgivende samtaler, som de afholder med unge i mistrivsel.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

headspace Esbjerg

Bevilling

DKK 60.000

Projektperiode

2024 - 2024

Beliggenhed

Syddanmark

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2023

Styrkelse af kompetencer

Hos headspace har man en grunduddannelse, som alle frivillige skal gennemføre obligatorisk. Her trænes blandt andet spørgeteknikker, undervises i viden om unges hverdag og mistrivsel, samt en grundig gennemgang af headspaces værdigrundlag.

headspace møder hver dag mange forskellige unge, der skal håndteres individuelt, og i mange tilfælde har de forskellige psykiatriske diagnoser. En psykiatrisk eller anden uddannelse er ikke et krav for at blive frivillig, men da de frivillige er kernen i headspaces værdier, ønsker man derfor løbende at opkvalificere dem til arbejdet med de unge.

Projektet består derfor af en forbedret og mere professionel tilgang til rådgivning, så man kan tilbyde endnu bedre støtte til de unge i lokalområdet. 

Uddannelsesdage og workshops 

Projektet består først og fremmest af fire uddannelsesdage og workshops, der fokuserer på at styrke frivilliges færdigheder inden for kommunikation, rådgivning og relationsskabelse.

Indsatsen inkluderer også tilbud om uddannelse inden for psykiatriske diagnoser for de frivillige, og eksterne undervisere vil blive inviteret til at facilitere uddannelsesdagene. Alt den nye viden og de opnåede færdigheder vil blive samlet i et katalog, der kan fungere som et værdifuldt opslagsværk for de frivillige.

Det forventes at 50 frivillige vil få glæde af indsatsen, som afvikles i løbet af hele 2024.



 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps