Forandringer uden stress
Ansøger
Enetpulse
Bevilling
DKK 105.000
Projektperiode
2023 - 2023
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Afsluttet
Pulje
Vores arbejdsplads
År
2022
Sportløs Corona
Enetpulse er en sportsdatavirksomhed, som sælger sportsdata, og som derfor blev hårdt ramt, da COVID-19 bl.a. lukkede ned for sport. En sådan forandringsproces kan lægge et ekstraordinært pres på medarbejdere såvel som ledere. Derfor ønsker Enetpulse nu at starte en indsats, som skal sikre at forandringerne ikke medfører stress.
Ansøger og head of growth hos Enetpulse, Peter Møller, skriver: "Vi vil være proaktive på de udfordringer der følger med en forandringsproces, så vi sikrer alles mentale sundhed. Vi har brug for praktiske redskaber til at balancere mellem forandringerne og vores ve og vel. Vi vil derfor uddanne os i stressforebyggelse og sikre kendskab til både individets, afdelingers og organisationens muligheder for at sikre arbejdstrivsel i en omskiftelig tid. Samtidig vil vi løfte de medarbejdere, der udviser stresssymptomer, for at sikre de kommer med hele vejen.".
Enetpulse modtager nu 105.000 kr. i bevilling fra Velliv Foreningen til denne arbejdsindsats.
Måling og behandling af stress
Indsatsen skal måle, behandle og forebygge stress på arbejdspladsen. Helt konkret skal aktiviteterne bestå af:
1. En stresstest for at kortlægge medarbejdernes stressniveau.
2. Reaktion på højt stressniveau – stresscoachforløb for dem med højt stressniveau.
3. Fire Workshops omhandlende mental trivsel.
4. Ny afdækning af stressniveau.
Peter Møller skriver: "Kombinationen af et individuelt tilpasset stressforløb til de stressede og workshops for hele arbejdspladsen med fokus på både individ, arbejdsfællesskab og organisatorisk niveau, forventer vi at komme hele vejen rundt om at forebygge og håndtere stress, som en del af de forandringer vi skal igennem.".
Indsatsen afvikles fra januar 2023 til november 2023 og skal komme 11 medarbejdere og to ledere til gode.