Når de unge starter på arbejdsmarkedet, er der behov for at finde indsatser, der kan understøtte, at de får en god start på arbejdslivet. Ledere skal tilbydes viden, støtte og redskaber, der både styrker dem selv, og som kan hjælpe dem med at bistå deres medarbejdere. Og det er særligt i Danmarks mange små og mellemstore virksomheder, der mangler redskaber til at styrke arbejdstagernes mentale sundhed.
Det fremgår af resultaterne i de nye rapporter med den fælles titel ’Analyser om mentale sundhedsudfordringer og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark’, som er udarbejdet af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i samarbejde med TeamArbejdsliv. Rapporterne er udarbejdet for foreningen Norliv – foreningen for kunder i Nordea Liv & Pension, der i februar 2018 for første gang åbner op for ansøgninger til almennyttige aktiviteter, der kan fremme danskernes mentale sundhed.
Arbejdspladsen er et vigtigt sted at forebygge
Rapporterne peger desuden på, at der er brug for mere viden og opmærksomhed om mental sundhed på arbejdspladserne, at der bør skabes mere robuste arbejdspladser, og at vi skal blive bedre til at forebygge og til at lære af de indsatser, der er i gang.
Jesper Kristiansen, seniorforsker NFA, siger:
”Arbejdspladsen er en central arena for forebyggelsen af mentale sundhedsproblemer som stress, depression, angst og søvnløshed blandt erhvervsaktive. Rapporternes analyser tyder på, at mentale sundhedsproblemer er i stigning. Den peger på nogle vigtige steder, hvor man med fordel kan sætte ind. Jeg vil understrege, at forebyggelsen af mentale sundhedsproblemer er et kompliceret område. Derfor er det vigtigt at evaluere de indsatser, man gennemfører, for at man kan lære af dem.”
Rapporterne har taget pulsen på erhvervsaktive danskeres samlede mentale sundhedsudfordringer. Den viser, at der er sket en stigning fra 2012 til 2016 med hensyn til depressive symptomer, angstsymptomer og søvnproblemer, men ikke stress hos danskerne. Omfanget af stress var dog stort allerede i 2012.
De unge er mest udfordret
Det er de unge og førstegangsansatte, der mest markant oplever mentale sundhedsudfordringer, viser analyserne i rapporterne. Og der er evidens for, at en tidlig indsats på arbejdspladserne kan gøre en vigtig forskel for netop denne målgruppe, uanset om udfordringerne skyldes forhold i privatlivet, på arbejdspladsen eller en blanding.
Karen Albertsen, arbejdsmiljøforsker og medejer af TeamArbejdsliv, vurderer:
”Der er god forskningsmæssig dokumentation for, at indsatser, der understøtter overgangen mellem uddannelse og beskæftigelse for nyuddannede, bl.a. kan mindske stressbelastninger og styrke de nyuddannedes selvtillid og trivsel. Det kan fx dreje sig om bedre introduktion og orientering til de nye, om praktisk træning eller om mentorordninger. De unge udgør en vigtig ressource på arbejdspladserne, og de skal gerne kunne holde til arbejdet i mange år fremover, så vi har et stort ansvar for at give dem en god start på arbejdslivet.”
Mere opmærksomhed på de små virksomheder og lederne
I dag er der kun få indsatser, der er tilpasset små virksomheders behov, og derfor er der behov for et særligt fokus på denne målgruppe, viser analyserne.
Ledelsen er dem, der ifølge rapporterne har en afgørende betydning for indsatser for at forebygge mentale sundhedsudfordringer. Lederne har en nøglerolle med hensyn til kontakt til medarbejderne og håndtering af det psykosociale arbejdsmiljø. Derfor vil det også være yderst relevant at finde metoder til at understøtte lederne i deres arbejde med forebyggelse.
Ny støtte til projekter, der styrker danskernes mentale sundhed
Foreningen Norliv skal nu bruge analyserne som en del af grundlaget for den kommende almennyttige indsats, der har fokus på at styrke erhvervsaktive danskeres mentale sundhed.
Peter Gæmelke, formand for foreningen Norliv, glæder sig over det solide fundament, som foreningen har fået for det almennyttige arbejde.
”Rapporterne har givet os en værdifuld viden og indsigt i danskernes mentale sundhed i relation til arbejdslivet. Det er en viden som, vi ønsker, skal komme hele Danmark til gavn. Nu ser vi frem til at modtage mange gode ansøgninger og projektforslag, som har fokus på at forebygge negativ stress, depression, angst og søvnløshed til fordel for mentalt overskud og sundhed i danskernes arbejdsliv,” siger Peter Gæmelke.
Rapporternes samlede analyser og resultater underbygger, at der er et tydeligt potentiale med hensyn til at bruge arbejdspladserne til at forebygge og håndtere mentale sundhedsudfordringer, og at der er et stort behov for yderligere viden om, hvordan indsatserne virker.
Rapporterne kan downloades her
KONTAKT
Om rapporterne: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Henriette Bjørn Nielsen, forskningschef, tlf.: 39 16 53 54; hni@nfa.dk
Jesper Kristiansen, seniorforsker, tlf.: 39 16 52 59; jkr@nfa.dk
Om rapporterne: TeamArbejdsliv
Hans-Jørgen Limborg, forskningschef og medejer af TeamArbejdsliv, tlf.: 29 62 53 95; hjl@teamarbejdsliv.dk
Karen Albertsen, seniorforsker og medejer af TeamArbejdsliv, tlf.: 25 53 01 19; kal@teamarbejdsliv.dk
Om almennyttige uddelinger til at fremme mental sundhed: Foreningen Norliv
Lars Bo Pedersen, programchef, almennyttige uddelinger og kommunikation, tlf.: 60 15 74 76; lbp@norliv.org
FAKTA
Fakta om det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er en sektorforskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet. Blandt NFAs hovedopgaver er at udføre forskning inden for arbejdsmiljø og at formidle forskningsbaseret viden til arbejdspladser, myndigheder, arbejdsmarkedets parter og arbejdsmiljørådgivere. NFA er bl.a. ansvarlig for overvågningsprogrammet ’Arbejdsmiljø og Helbred’ 2012-2020, som bidrager med viden om udviklingstendenser i arbejdstagernes arbejdsmiljø og helbred. Et andet vigtigt forskningsfelt på NFA er forskningen i udvikling, implementering og evaluering af arbejdspladsbaserede indsatser for at forbedre arbejdstagernes trivsel og helbred.
Fakta om TeamArbejdsliv
Arbejdsliv er en privat virksomhed, der udfører forskningsopgaver og konsulentopgaver inden for arbejdslivsområdet med et særligt fokus på psykosocialt arbejdsmiljø. Virksomheden er bl.a. autoriseret arbejdsmiljørådgiver. TeamArbejdsliv har indgående erfaringer med udvikling og afprøvning af forebyggende arbejdsmiljøindsatser i praksis og har gennemført og deltaget i en række udviklings-, evaluerings- og forskningsprojekter inden for det psykosociale område.
Fakta om foreningen Norliv
Foreningen Norliv har ca. 330.000 medlemmer, som er kunder hos Nordea Liv & Pension. Vi blev stiftet i 2015 med en formue på 8 mia. kr. ved en opdeling af TryghedsGruppen. Foreningen sikrer en stærk, demokratisk basis gennem engagement og valgdeltagelse i foreningen, bonus og andre medlemsfordele. Dertil kommer interessevaretagelse over for Nordea Liv & Pension og almennyttige aktiviteter for at fremme god mental sundhed blandt danskerne. Læs mere om foreningen på www.norliv.org
Fakta om de to analyser i rapporterne
Der er udarbejdet to analyser. I Analyse 1 er omfanget og udbredelsen af en række mentale sundhedsudfordringer blandt arbejdstagere undersøgt. Der er analyseret på: depressive symptomer, angstsymptomer, stress og søvnproblemer. I analysen er det bl.a. blevet undersøgt, hvordan disse mentale sundhedsudfordringer har udviklet sig over tid fra 2012 til 2016, og hvordan de er fordelt mellem forskellige grupper af arbejdstagere, brancher og jobgrupper. Sammenhængen mellem forskellige psykosociale arbejdsmiljøforhold og mentale sundhedsudfordringer og sammenhængen mellem mentale sundhedsudfordringer og sygefravær blev også undersøgt i Analyse 1.
Blandt konklusionerne i Analyse 1 er, at mentale sundhedsudfordringer er udbredte blandt arbejdstagere. Depressive symptomer, angstsymptomer og stress, men ikke søvnproblemer, er generelt set mere udbredte blandt yngre arbejdstagere end blandt ældre arbejdstagere. Søvnproblemer er mere udbredte blandt ældre arbejdstagere end blandt yngre arbejdstagere. Der er sket en stigning fra 2012 til 2016 med hensyn til depressive symptomer, angstsymptomer og søvnproblemer, men ikke stress. Analysen viser, at der kun er få ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø fra 2012-2014. Analysen viser også, at der blandt de erhvervsaktive er en sammenhæng mellem oplevelsen af negative arbejdsmiljøfaktorer, såsom negative handlinger og rapportering af symptomer på mentale sundhedsudfordringer, ligesom analyserne viser, at de, der har oplevet negative handlinger i 2012 har en større stigning i mentale sundhedsudfordringer fra 2012 til 2014, end dem, der rapporterer om et bedre psykosocialt arbejdsmiljø. Omvendt har de arbejdstagere, der rapporterer et højere niveau af indflydelse, retfærdighed og anerkendelse en mindre stigning i mentale sundhedsudfordringer. Endelig viste analysen også, at der er en sammenhæng mellem depressive symptomer, angstsymptomer og søvnproblemer og langtidssygefravær.
Analyse 1 blev gennemført på basis af data fra undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred’ i 2012, 2014 og 2016. Resultaterne af Analyse 1 er beskrevet i arbejdsrapporten ’Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark (Analyse 1)’.
Formålet med Analyse 2 var at kortlægge forebyggelsesindsatser, der har arbejdspladsen som den centrale arena. Indsatserne blev bl.a. inddelt efter, hvilken aktør indsatsen henvendte sig til. Til dette blev anvendt en ’LOGIK’-model. I LOGIK står ’L’ for indsatser, der henvender sig til ledelsen, ’O’ står for indsatser, der varetages af organisationen (dvs. arbejdspladsen), ’G’ står for indsatser, der foregår i en gruppe (dvs. team) af medarbejdere, og ’I’ står for indsatser, der henvender sig til den enkelte medarbejder (dvs. individet). Endelig står ’K’ for indsatser, der varetages af en kombination af de førnævnte aktører. Endvidere er der i Analyse 2 blevet gennemført et Delphi-studium, hvor et ekspertpanel, bestående af repræsentanter for relevante brancheområder og virksomheder, er blevet interviewet for at få deres bud på, hvordan man forebygger mentale sundhedsudfordringer på arbejdspladserne.
Analyse 2 viste bl.a., at det kun er få indsatser, der er tilpasset små virksomheders behov, og derfor er der behov for et særligt fokus på dette område. Unge og førstegangsansatte er en anden vigtig gruppe, hvor indsatser for at forebygge mentale sundhedsudfordringer kan gøre en vigtig forskel. Grunden til det er, at mentale helbredsproblemer er mere udbredte blandt yngre arbejdstagere end blandt ældre arbejdstagere, og at der er evidens for, at en tidlig arbejdspladsbaseret indsats overfor denne gruppe kan gøre en vigtig forskel. Ledelsen udpeges ligeledes som en målgruppe af afgørende betydning for arbejdspladsbaserede indsatser for at forebygge mentale sundhedsudfordringer. Lederne har en nøglerolle med hensyn til kontakt til medarbejderne og håndtering af det psykosociale arbejdsmiljø.
Analyse 2 er blevet udført af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og TeamArbejdsliv i fællesskab. Resultaterne af Analyse 2 er beskrevet i arbejdsrapporten ’Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark (Analyse 2’).