Trivsel i det frivillige sociale arbejde

Frivilligcenter Nyborg vil sætte fokus på mental sundhed for frivillige i medlemsforeninger gennem en informationskampagne og et efterfølgende fokus på emnet. Velliv Foreningen støtter indsatsen med 50.000 kr.

19-0142 – Trivsel i det frivillige sociale arbejde.jpg

Ansøger

Frivilligcenter Nyborg

Bevilling

DKK 50.000

Projektperiode

2019 - 2019

Beliggenhed

Syddanmark

Status

Afsluttet

Pulje

Lokal trivsel

År

2019

Undersøgelser viser, at frivilligt arbejde giver bedre mental sundhed. Frivillige kan dog stadig opleve mentale sundhedsudfordringer, og Frivilligcenter Nyborg ønsker med dette projekt at sætte fokus på mental sundhed for frivillige i medlemsforeninger i Nyborg.

Kampagne med fokus på frivilliges mentale sundhed

Frivilligcenter Nyborg vil lave en kampagne-uge i efteråret 2019 og et efterfølgende 3-måneders fokus på frivilliges mentale sundhed. Projektet har til formål at synliggøre de muligheder, som foreningerne har for at øge trivslen hos medlemmerne samt at synliggøre de tilbud, som der findes hos Frivilligcenter Nyborg. Projektets er målrettet alle i lokalområdet, som er interesseret i den information, der bliver formidlet gennem kampagnen, f.eks. foreninger, grupper, initiativer og frivillige i Nyborg. Frivilligcenter Nyborg er et samlingspunkt for foreningslivet i Nyborg Kommune og har gode forudsætninger for udførelse af projektet.

Fokus på formidling og informationsdeling

Projektets metode er at formidle eksisterende viden om trivslen blandt frivillige i foreningslivet i Nyborg samt redskaber til forbedring af denne. Kampagne-ugen og det efterfølgende fokus på frivilliges mentale sundhed løber fra 1. oktober 2019 til 31. december 2019. Projektet indledes med en informationskampagne i hele Nyborg, hvor borgere vil få viden om trivslen i foreninger gennem diverse medier. Der vil desuden blive udgivet informationsvideoer i månederne efter kampagnen, og der vil blive fremstillet værktøjer til brug i Nyborgs foreninger. Indsatsens formidlingskampagne koordineres på tværs af foreninger i Nyborg Kommune. På kort sigt vil indsatsen sætte fokus på mental sundhed og igangsætte dialog om et emne, som kan forbedre trivslen i kommunens foreninger. Projektet har endvidere et langsigtet perspektiv, da projektets redskaber skal bruges til at styrke trivslen i foreningerne i fremtiden, så de kan justere arbejdsmåder og passe på de frivillige. Derfor støtter Velliv Foreningen indsatsen. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps