Skab arbejdsglæde trods knappe ressourcer

Revision Vadestedet modtager en bevilling fra Velliv Foreningen på 104.944 kr. til et projekt, hvor konceptet 4-dages arbejdsuge skal afprøves.

Velliv_Vores arbejdsplads.png

Ansøger

Vadestedet

Bevilling

DKK 104.939

Projektperiode

2023 - 2023

Beliggenhed

Sjælland

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2022

Høj arbejdsbyrde

Revisionsbranchen er særligt præget af høj arbejdsbyrde i foråret, hvilket medfører at medarbejderne føler sig presset og stresset ved spidsbelastning.

Revision Vadestedet modtager derfor en bevilling fra Velliv Foreningen til at indføre 4-dages arbejdsuge, hvormed der skal skabes bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, med det formål at øge arbejdsglæden og motivationen blandt de ansatte.

4-dages arbejdsuge kan være med til at skabe optimal produktion, øget fordybelse, bedre balance mellem arbejde og fritid samt mindre stress. Med en dialogbaseret metode ønsker virksomheden at styrke samarbejdet mellem medarbejderne og samtidig forventes det, at medarbejderne får et større overskud, som kan motivere medarbejderne.

Gladere medarbejdere med mindre stress

Helt konkret består indsatsens aktiviteter af:

- Oplæg for alle medarbejdere om konkrete værktøjer fra konceptet 4-dages arbejdsuge, afholdt af en konsulent. Konkret er målet at arbejde efter en 4-dages arbejdsuge i efteråret og en 5-dages arbejdsuge i foråret uden overarbejde. 

- Trivselsundersøgelse.

- Opfølgning på de nye principper med deltagelse fra konsulent.

- Indslag med relevante afsnit fra bogen ’Brænd hamsterhjulet’ for at supplere med inspiration.

Der udvælges derudover ambassadører på arbejdspladsen, som skal understøtte projektet og sikre forankring.

Ansøger Christian Bjørk Hansen, som er partner hos Revision Vadestedet, skriver følgende: ”Vores håb er, at vi ved at finde andre måder at arbejde på, kan reducere den enkeltes arbejdstid og derved opnå gladere medarbejdere med mindre stress i spidsbelastningsperioder... Den 5 dages arbejdsuge uden overarbejde i forårssæsonen vil være ret vildt for os, da det ikke er unormalt at en revisor har op mod 200 timers overarbejde i løbet af sæsonen.”

Projektet afvikles over en periode på 11 måneder og kommer 20 medarbejdere og tre ledere til gode.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps