Selvhjælpsgruppe for mænd

Selvhjælp Herning modtager 50.000 kr. til at rekruttere sårbare mænd til deres tilbud.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Selvhjælp Herning

Bevilling

DKK 50.000

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2022

Fokus på rekruttering til Kom Videre Mand

Selvhjælp Herning oplever udfordringer med at rekruttere sårbare mænd til deres tilbud. Derfor ønsker organisationen at sætte fokus på rekruttering af mændene og på at skabe synlighed, og det modtager de en bevilling fra Velliv Foreningen til. 

Aktiviteterne i projektet består af at udbrede kendskabet til forløbet via samarbejde med lokale og kommunale instanser. Derudover består det af at rekruttere og uddanne flere frivillige gruppeledere, samt en opstart af to nye Kom Videre Mand-forløb med i alt 12-16 deltagere.

Kom Videre Mand er et initiativ, der bruges af flere frivilligcentre, og som Velliv Foreningen har støttet ved flere lejligheder. 

Mænd i livskrise

Målgruppen for projektet er voksne mænd, der er truet på deres mentale sundhed, fordi de står i en svær livssituation som f.eks. skilsmisse, fyring, sorg eller sygdomsforløb. Forløbene har fokus på empowerment af målgruppen og teknikker til at komme videre ovenpå en livskrise. 

For mange mænd kan det netop være tabubelagt at være i livskrise og åbne op om sårbare perioder, og det skal selvhjælpsgrupperne afhjælpe.

Formålet med projektet er derfor at rekruttere deltagere til Kom Videre Mand-forløbene ved at
arbejde målrettet på at skabe nye samarbejder med kommunale og regionale civilorganisationer, som beskæftiger sig med mænd. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps