Projekt Fjordland
Ansøger
TeamArbejdsliv
Bevilling
DKK 500.000
Projektperiode
2021 - 2022
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Vores branche
År
2021
Projektet bliver udarbejdet i samarbejde med Zealand Business Collage (ZBC), Horesta, Holbæk Erhvervsforum og 3F Ungdom.
Etablering af et godt psykisk arbejdsmiljø
Restaurationsbranchen har længe været en branche med udfordringer omkring rekruttering og fastholdelse af unge medarbejdere. Der er flere årsager til dette, men en stor del er relateret til trivsel, mental sundhed og psykisk arbejdsmiljø.
Det vil TeamArbejdsliv gøre noget ved, og derfor modtager de 500.000 kr. fra Velliv Foreningen. Projektet bliver udarbejdet i samarbejde med Zealand Business Collage (ZBC), Horesta, Holbæk Erhvervsforum og 3F Ungdom.
Målet er, at de unge gennem deltagelse i netværket bliver klædt på til at håndtere udfordringerne omkring mistrivsel og etablering af et godt psykisk arbejdsmiljø, ligesom de unge vil komme til at fungere som en form for ambassadører for god trivsel, lokalt på virksomhederne.
Netværksmøder og virtuelle aktiviteter
Projektet består af otte netværksmøder og en række virtuelle aktiviteter, som skal understøtte netværket undervejs. Der er fokus på deltagerinvolvering og inddragelse af de unges erfaringer med henblik på at kvalificere den måde, de unge går til arbejdet på og håndterer udfordringer.
Netværksmøderne består af en vekselvirkning mellem formidling af viden om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, dialog og erfaringsudveksling.
TeamArbejdsliv har desuden udarbejdet en behovsundersøgelse, der viser, at der er opbakning til netværksdannelsen. Velliv Foreningen støtter indsatsen med 500.000 kr.