Mental sundhed i bevægelse
Bevilling
DKK 49.300
Projektperiode
2021 - 2022
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Afsluttet
Pulje
Lokal trivsel
År
2021
Mindfulness som redskab til selvhjælp
Selvhjælp Randers vil med projektet skabe bedre fysisk, mental og social sundhed for personer mellem 20-75 år, der mistrives. Det kan bl.a. være personer med psykiatriske diagnoser, personer der har oplevet sorg, skilsmisse, eller på andre måder har det svært.
Gennem projektet mental sundhed i bevægelse, vil der blive oprettet 7 forskellige selvhjælpsgrupper. Tre af dem vil være særligt tilrettelagte yoga og mindfulness hold og de fire andre vil være selvhjælpsgrupper i naturen med elementer af mindfulness og yoga.
I grupperne kan man få lov at udfordre sig selv og mærke sin krop samtidig med at man sænker stressniveauet og får ro på. Grupperne er positive fællesskaber, der bidrager til at nedsætte ensomheden.
Livsmestring gennem fællesskab
Gennem selvhjælpsgrupperne, kan deltagerne opbygge fællesskaber som hjælper hinanden til bedre livsmestring og der vil efter endt mindfulness forløb, være mulighed for at grupperne kan fortsætte som netværksgrupper.
Selvhjælpsgrupperne bliver drevet af frivillige der har erfaring med selvhjælpsmetoden, og der vil være uddannede og erfarne instruktører til at undervise i hhv. yoga og mindfulness.
Yderligere vil en gruppe af de frivillige i foreningen, få et kursus i yoga og mindfulness, så grupperne fremadrettet kan blive en fast del af tilbuddet hos Selvhjælp Randers.