Glæde og fællesskab i Mandekursus i Lynge
Ansøger
DOF Allerød Fritidsskole
Bevilling
DKK 59.559
Projektperiode
2024 - 2024
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2023
En støtte til ensomme mænd
Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden i 2021 viser, at en stigende andel af borgerne oplever ensomhed eller mangler begrænset social støtte. 24% af dem, der føler sig ensomme, ønsker hjælp til at komme i gang med sociale aktiviteter, især mændene, der oftere mangler social støtte.
Det kan være svært selv at opsøge etablerede fællesskaber og finde modet til at deltage i aktiviteter, især når man ikke kender nogen.
Man ønsker derfor med dette projekt, at skabe aktiviteter og oplevelser, der vil fungere som grobund for et nyt fællesskab og give deltagerne gode, sjove og lærerige stunder sammen med andre mænd i lokalområdet.
Praktiske og kreative aktiviteter
Projektet består i et 12-ugers kursusforløb, hvor der hver uge vil være planlagt en aktivitet. Disse aktiviteter spænder over både praktiske og kreative områder såsom madlavning, værkstedsfag og museumsbesøg.
Efter hver aktivitet vil der være tid afsat til hygge og samtale blandt deltagerne for at styrke det sociale bånd. Formålet med aktiviteterne er således ikke blot at give mændene nye færdigheder, men også at skabe et fællesskab og bryde den sociale isolation, de måtte opleve.
15 mænd vil have mulighed for at deltage i indsatsen, som er planlagt til at løbe fra den 1. februar til den 30. maj 2024.