Fra misbrug til hverdagsliv

Café Åndehullet modtager en bevilling på 24.500 kr. fra Velliv Foreningen til et fællesspisningsprojekt, der sigter mod at skabe et trygt rum for dannelse af sunde fællesskaber og netværk.

Café Åndehullet

Ansøger

Værestedet café åndehullet

Bevilling

DKK 24.501

Projektperiode

2023 - 2024

Beliggenhed

Sjælland

Status

Afsluttet

Pulje

Lokal trivsel

År

2023

En støtte til socialt udsatte

Café Åndehullet er et værested for tidligere misbrugere, ensomme, personer med diagnoser og pårørende. Her har man oplevet en stigende tendens til isolation i målgruppen, især efter Corona. Derfor har man intensiveret en indsats med ekstra fokus på personlig kontakt til de foreningsbrugere, der oplever angst og isolerer sig.

Misbrug påvirker både krop og sjæl, og begge har brug for en opmuntring, hvilket sund mad og et varmt, støttende fællesskab bidrager til. Foreningen har tidligere tilbudt fællesspisning, men på grund af de stigende priser har der ikke været økonomisk mulighed for at fortsætte dette tilbud.

Derfor modtager foreningen nu denne bevilling, så man kan fastholde initiativet og skabe et trygt og inkluderende miljø, hvor deltagerne kan nyde et måltid sammen.

Fællesspisning og fællesskab

Indsatsen består af en ugentlig fællesspisning, hvor der inden måltidet er mulighed for at hjælpe til med borddækningen/madlavningen, spille spil, se tv, drikke kaffe og småsnakke – og generelt være en del af et almindeligt fællesskab og hygge.

To-tre frivillige vil stå for forberedelse og tilberedning af maden. Dette er ikke blot for at opfylde de ernæringsmæssige behov, men også for at skabe en mulighed for fællesskab og samarbejde.

I alt 25 personer kan deltage i projektet, som strækker sig over 20 uger fra den 3. oktober 2023 til den 13. december 2024.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps