Fortsættelse af Hjerterum, Aarhus

Blossom modtager en bevilling på 57.850 kr. fra Velliv Foreningen til projektet "Hjerterum", der skal hjælpe kvinder i eller nyligt ude af hjemløshed med at opbygge stærke fællesskaber.







Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Blossom

Bevilling

DKK 57.860

Projektperiode

2024 - 2024

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2024

Fællesskab for kvinder i hjemløshed

Kvinder i hjemløshed har ofte få eller ingen nære relationer, deltager sjældent i meningsfulde fællesskaber og har ofte dårligt mentalt helbred, hvilket gør dem særligt udsatte. 

"Hjerterum" har i den forbindelse til formål at modvirke kvindernes isolation, ensomhed og mistrivsel gennem positive frivillige fællesskaber. Man tilbyder således et fast, ugentligt holdepunkt i en ellers kaotisk hverdag.

Denne indsats strækker sig over 10 uger og vil omfatte diverse gruppeaktiviteter, hvor kvinderne forhåbentligt vil opleve et stærkt fællesskab. 

En bred vifte af aktiviteter

Der vil være aktiviteter som yoga og pilates, der skal hjælpe kvinderne med at finde indre ro og få en øget opmærksomhed på deres krop og behov. Derudover vil der være kreative aktiviteter, der giver mulighed for at udtrykke følelser og tanker gennem et fælles, kreativt tredje. 

Udover de terapeutiske og kreative aktiviteter vil projektet også inkludere samtalecaféer og fællesmiddage. Samtalecaféerne skal fungere som et frirum, hvor kvinderne kan drømme, dele tanker og puste ud i et trygt miljø. 

Der vil også blive arrangeret 2-3 kulturelle udflugter, som har til formål at normalisere kvindernes tilværelse og give dem mulighed for at opleve sociale aktiviteter i en afslappet ramme. Udflugterne kan være til museer, teatre eller andre kulturelle steder. I alt skal 12 kvinder deltage i projektet. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps