Forebyggelse af stress og styrkelse af arbejdsfællesskab

V.S. Larsen Holding A/S modtager en bevilling på 239.250 kr. fra Velliv Foreningen til en målrettet indsats, der skal forebygge stress og styrke arbejdsfællesskabet.

Velliv_Vores arbejdsplads.png

Ansøger

V.S. Larsen Holding A/S

Bevilling

DKK 239.250

Projektperiode

2023 - 2024

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2023

Nyt fokus på trivsel

Erfaringer med højt arbejdspres og flere sygemeldinger med stress har vækket opmærksomheden hos V.S. Larsen Holding A/S for nødvendigheden af en omfattende indsats, der skal forbedre trivslen på arbejdspladsen. Bevillingen fra Velliv Foreningen skal derfor bruges til at forebygge stress og styrke arbejdsfællesskabet.

For at skabe opmærksomhed om projektets mål og skabe en kulturændring, indledes indsatsen med en introduktion af forløbet til ledere og nøglepersoner. Samtidig informeres medarbejderne om projektets formål.

Der skal udarbejdes en online DISC-analyse, der undersøger og analyserer medarbejdernes adfærd og personlighedstræk, som vil lægge grundlaget for projektets kommende aktiviteter.

Kommunikation og samarbejde i fokus

Indsatsen indeholder to temadage for alle ansatte, der skal oplyse om medarbejdernes forskelligheder samt styrke deres kommunikation og samarbejde. Den indhentede viden fra DISC-analysen bliver integreret, og der skal skabes et rum for forståelse og indsigt. En opfølgende temadag vil fokusere på at arbejde videre med værktøjer fra de to første dage for at styrke forankringen af indsatsen.

Fra den 1. november 2023 til den 31. oktober 2024 vil hele V.S. Larsen Holding, bestående af 10 ledere og 120 medarbejdere, deltage i indsatsen. Målet er at skabe varige forbedringer og styrke arbejdsmiljøet, hvilket vil gavne både virksomheden og dens dedikerede medarbejdere.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps