Forebyggelse af stress hos mellemledere
Ansøger
Aarhus Universitetshospital
Bevilling
DKK 300.000
Projektperiode
2022 - 2024
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Igangværende
Pulje
Analyse og kampagne
År
2021
Hvordan bliver vi bedre til at håndtere det svære krydspres?
Aarhus Universitetshospital modtager en bevilling fra Velliv Foreningen til at undersøge, hvilke mekanismer der er i spil, når mellemledere rammes af stress, og hvordan det i fællesskab forebygges fremadrettet.
Formålet med projektet er at forebygge stress og fremme trivsel hos mellemledere med fokus på, hvordan fællesskabet kan styrke mellemledernes håndtering af krydspres.
Indsatsen tager udgangspunkt i viden og erfaring fra Det Ledende Lægesekretærfaglige Råd på Aarhus Universitetshospital (AUH), som består af 40 ledende lægesekretærer. Projektets målgruppe er tredelt og henvender sig til til henholdsvis de ledende lægesekretærer på Aarhus Universitetshospital, ledende lægesekretærer i alle regioner samt andre mellemledere i den offentlige og den private sektor.
Et alsidigt projekt
Følgende aktivitetsmål indgår i projektet:
• Gennemførsel af før- og eftertrivselsmålinger hos et udsnit af målgruppen
• Opretning af et virtuelt fællesskab for mellemledere til debat og formidling af viden
• Planlægning og gennemførsel af to nationale konferencer for mellemledere
Derudover vil der i projektet blive indsamlet og behandlet empiri, afholdt 1½ dags intern konference for ledende lægesekretærer fra Aarhus Universitetshospital, og til sidst vil der blive evalueret på mål, delmål, aktiviteter og resultater.