Forebyggelse af ensomhed blandt enlige forældre

Home-Starts lokalafdeling i Kolding modtager 25.000 kr. til at skabe rammer for forpligtende fællesskaber for enlige forældre.

indsatsområde 1c.png

Ansøger

Home-Starts lokalafdeling

Bevilling

DKK 25.000

Beliggenhed

Syddanmark

Status

Igangværende

Pulje

Lokal trivsel

År

2022

Sociale aktiviteter og interaktion

Home-Start er en landsdækkende organisation, der støtter småbørnsfamilier under pres. De modtager en bevilling fra Velliv Foreningen til at forebygge ensomhed blandt enlige forældre. 

Projektets målgruppe er enlige forældre, der har et mangelfuldt eller ikke-eksisterende netværk, og oftest lever i ensomhed eller delvis isolation. Formålet med projektet er at skabe et rum, hvor disse forældre kan interagere og deltage i sociale aktiviteter med andre i samme situation.

Der vil være en empowerment-tilgang til projektet, og målgruppen bliver derfor aktivt inddraget i at finde løsningerne på de oplevede problematikker i samarbejde med koordinatorer og frivillige.

Et forpligtende fællesskab

Projektets formål er at skabe rammer for forpligtende fællesskaber for enlige forældre ved at etablere netværker, der i samarbejde med koordinatorer og frivillige skal finde løsninger på ensomhed, delvis isolation og mangelfuldt netværk. Deltagerne bliver inddraget som en del af processen, og det forventes, at de bidrager med løsningsforslag.

Indsatsen tager udgangspunkt i de erfaringer, lokalafdelingen, landsorganisationen og den internationale organisation har gjort sig i arbejdet med de sårbare familier. 

Således har projektet til formål at mindske ensomhed hos de enlige forældre og i stedet tilbyde dem en plads i et fællesskab. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps