Forældre og pårørende netværksgrupper (autisme)

Landsforeningen Autisme, Kreds Nordjylland modtager 50.000 kr. i bevilling fra Velliv Foreningen til en indsats, der skal hjælpe forældre og pårørende til et familiemedlem med autisme til at danne et netværk og samvær med andre familier i samme situation.

Velliv_Lokal trivsel.png

Ansøger

Landsforeningen autisme, Kreds Nordjylland

Bevilling

DKK 50.000

Projektperiode

2022 - 2023

Beliggenhed

Nordjylland

Status

Afsluttet

Pulje

Lokal trivsel

År

2022

Forældre og pårørende oplever social isolation

I følge Landsforeningen Autisme, oplever mange forældre og pårørende til autister at de står alene med udfordringerne, som diagnosen medfører. Målgruppen mangler simpelthen netværk, hjælp og støtte, hvilket kan føre til en oplevelse af social isolation. 

Ansøger og formand for bestyrelsen, Kristina Valentin, skriver: "Vi vil gerne hjælpe forældre og pårørende til et netværk og samvær med andre familier med samme udfordringer. At have et barn eller en pårørende med autisme, giver ofte en social isolation. Forældre og pårørende skal vide at de ikke er alene om at stå med mange af de samme udfordringer. Vi vil udbrede viden og støtte til voksne autister, familier og pårørende, men særligt forældre.".

Nu modtager Landsforeningen Autisme, Kreds Nordjylland 50.000 kr. i bevilling fra Velliv Foreningen til netop denne indsats.

Én dags konference

Indsatsen skal bestå af én konference, som skal afholdes i oktober 2023. På konferencen vil der bl.a. være to foredrag, afviklede af foredragsholdere med stor viden om autisme. Derudover, vil der på dagen tilbydes arrangementer, som lægger op til netværksdannelse og socialt samvær med andre pårørende.

Arrangementerne (som lægger op til netværksdannelse og socialt samvær) vil f.eks. være lokale netværksgrupper, foredrag omkring autisme med eksperter, biografture, ture i zoo, ture i Fårup Sommerland, ol.

Ansøger forventer at ca. 100 personer vil få gavn af indsatsen.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps