En vej ud af ensomheden for kvinder med flygtninge- og migrantbaggrund og deres familier
Ansøger
Blossom
Bevilling
DKK 50.000
Projektperiode
2022 - 2023
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2022
Fællesskab for kvindelige flygtninge og migranter i Danmark
Blossom er en organisation, som bl.a. faciliterer et kursus kaldet Blooming Room. Kurset er et socialt lærerigt fællesskab for kvindelige flygtninge og migranter, f.eks. kvinder fra Afghanistan, Syrien, Iran, Tyrkiet, Somalia, Irak, Filippinnerne og Ukraine. Kurset faciliteres i tre danske regioner, heriblandt region Hovedstaden og region Syddanmark.
Ansøger og sekretariatsleder hos Blossom, Pernille Haarløv-Johnsen, skriver: "I disse områder (de to regioner) får vi mange henvendelser fra kvinder som kun har familien i hjemlandet som netværk. De savner at være del af samfundsfællesskaber i Danmark, men føler sig samtidig stavnsbundne til hjemmet af små børn. I de tilfælde hvor kvinderne har medbragt børn på kurset, har de ikke kunnet finde ro til aktiviteter og samværet med de andre kvinder. Samtidig har det desværre vist sig umuligt at rekruttere tilstrækkelige frivillige til børnepasning...".
Derfor igangsætter Blossom en indsats, som skal forbedre kvindernes deltagelsesmuligheder.
Frivillig børnepasning
Indsatsen skal bestå af rekruttering af frivillige, som skal passe kvindernes børn under kurset. Helt konkret drejer det sig om fem kurser i henholdsvis Assens, Odense og Gentofte, hvor i alt 30 kvinder og 60 børn forventes at deltage. På kurserne vil kvinderne opleve fagene: yoga og mindfulness, samtale café, kunst og kultur samt medborgerskab og samfund. Projektet skal strække sig over tre måneder.