En helhedsorienteret analyse af årsager til stress som baggrund for en styrket indsats mod stress

(Seniorforsker Finn Breinholt Larsen fra Region Midtjyllands forsknings- og konsulenthus DEFACTUM)

Det er et enestående forskningsmateriale, der er blevet samlet sammen igennem Region Midtjyllands befolkningsundersøgelser i 2013 og 2017 kaldet ”Hvordan har du det?”. Undersøgelserne rummer svar fra mere end 100.000 indbyggere i regionen og kan give forskere svar på en række spørgsmål om, hvorfor danskerne generelt er så hårdt ramt af stress. Det er nemlig ikke nødvendigvis kun på grund af arbejdslivet.

”Et højt stressniveau over længere perioder øger risikoen for, at stadigt flere danskere bliver syge, udbrændte og mister deres job. For at kunne lave indsatser, der mindsker stress, er vi nødt til at vide mere om, hvad årsagerne er,” fortæller seniorforsker Finn Breinholt Larsen fra Region Midtjyllands forsknings- og konsulenthus DEFACTUM, der står bag de store befolkningsundersøgelser.

Stress kan også skyldes privatlivet
Det kan være et kontroversielt emne, men danskernes stress skyldes ikke alene deres arbejdsforhold, men også deres privatliv. Der mangler forskning i, hvad der sker, når mennesker belastes i både arbejds- og privatlivet. Det vil DEFACTUM se nærmere på ved at gå dybt ned i undersøgelsesmaterialet og samtidig involvere kommuner, virksomheder og arbejdsmarkedsorganisationer i forskningen, der gerne skal føre til konkrete tiltag på arbejdspladser.

”Vi har brug for at vide, om tiltag mod helbredsskadelig stress kan koncentreres omkring arbejdspladsen, eller om der skal en mere helhedsorienteret indsats til, som inddrager en større del af en stressramt persons liv,” siger Finn Breinholt Larsen.

Problem

Andelen med et højt stressniveau i den danske befolkning er steget i de senere år. Det er bekymrende, da et højt stressniveau, især over længere perioder, øger risikoen for, at man bliver syg, udbrændt og mister sit job. Hvis udviklingen skal vendes, er det vigtigt at vide mere om årsagerne til stress, og hvorfor flere oplever stress. Der mangler forskning, der tager højde for, at man kan være belastet både i arbejdslivet og i privatlivet. Belastninger uden for arbejde kan have betydning for, om man kan klare belastningerne på arbejde – og omvendt. Indsatser for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø kan være virkningsløse, hvis man ikke også inddrager belastninger på andre livsområder end arbejdslivet. Det kan være områder som sygdom, boligsituation eller forhold til venner og familie.

Målgruppe

Den primære målgruppe er borgere, der er i risiko for at udvikle helbredsskadelig stress. Herunder især erhvervsaktive personer, der risikerer udstødelse af arbejdsmarkedet på grund af en høj stressbelastning. Den sekundære målgruppe er aktører, der arbejder med at fremme den mentale trivsel i befolkningen, og som vil kunne bruge den viden, der kommer ud af projektet, i deres arbejde. Det gælder beslutningstagere på et overordnet niveau – politikere, arbejdsmarkedets organisationer og ledere i det offentlige og private – samt fagprofessionelle, der arbejder med arbejdsmiljø, sundhedsfremme og forebyggelse i praksis. Den tredje målgruppe i projektet er forskere inden for forskellige områder af stressforskningen, sundhedsfremme og forebyggelse samt arbejdsmiljøforskning.