Det hjernevenlige arbejdsliv
Ansøger
TrineNygaard
Bevilling
DKK 346.980
Projektperiode
2022 - 2023
Beliggenhed
Hovedstaden
Status
Igangværende
Pulje
Analyse og kampagne
År
2021
En omlægning af arbejdet
Hvert år pådrager mindst 25.000 danskere sig en hjernerystelse, og omkring 30% har fortsat symptomer efter 3 måneder. For mange betyder det en omlægning af arbejdslivet og en stor mental udfordring ikke at kunne bidrage på samme måde som tidligere.
Derfor modtager hjerneforsker og rådgiver Trine Nygaard en bevilling fra Velliv Foreningen til at undersøge hypotesen om, at de rette rammer i arbejdslivet kan skabe hjerneoverskud for mennesker med senfølger af hjernerystelse.
Dette skal gøre det muligt for den enkelte fortsat at bidrage og lave noget meningsfyldt, hvilket styrker den mentale sundhed, og i sidste ende gør det muligt for den enkelte at beholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Projektet udføres i samarbejde med ledelsesrådgiver Pia Hauge og Hjernerystelsesforeningen.
Indrette sit arbejdsliv optimalt
Projektet har 3 delmål, der består af:
1) Indsamling af viden og erfaringer via individuelle forløb for en mindre gruppe af hjernerystelsesramte og i et bredere forum via sociale medier, samt sideløbende at inddrage eksisterende viden på området.
2) Ud fra indsamlet viden og erfaringer udvikles konkrete bud og værktøjer til, hvordan man som hjernerystelsesramt kan indrette sit arbejdsliv på en hjernevenlig måde, der styrker trivsel og mental sundhed.
3) Den nye viden og erfaringer formidles efterfølgende bredt via Hjernerystelsesforeningen og de sociale medier.