Bæredygtig organisation – en sund arbejdsplads

Engvang – Den Grønne Skole modtager 176.000 kr. i bevilling fra Velliv Foreningen til et projekt, der har til formål at skabe en bæredygtig organisering og håndtering af høje følelsesmæssige krav i primærarbejdet med elever, der er sårbare og behandlingskrævende.

Velliv_Vores arbejdsplads.png

Ansøger

Engvang – Den Grønne Skole

Bevilling

DKK 176.000

Projektperiode

2023 - 2024

Beliggenhed

Sjælland

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2022

Hurtig vækst skaber organisatorisk ubalance

Engvang – Den Grønne Skole er en nystartet skole, der er vokset hurtigt fra to til over 20 ansatte siden dens grundlæggelse i august 2021.

Ansøger og økonomisk leder, Kim Balsig, skriver: "Skolen er vokset hurtigt, og det er vanskeligt for os at skabe den rette organisering og balance, så vi er bekymrende for, at nogle af os brænder ud, og der kommer konflikter mellem os, som breder sig til ansatte... Vi har brug for konsultativ støtte, så vi samlet kan stå stærkere og blive klogere på, hvordan vi skal håndtere mentale udfordringer i ledelsesgrupper og hos ansatte. Arbejdet er præget af høje følelsesmæssige krav, der spænder vidt".

Nu modtager skolen en bevilling fra Velliv Foreningen på 176.000 kr. til en indsats, som skal have fokus på mental sundhed, psykologisk tryghed, prioriteringer og bæredygtig organisering.

En bæredygtig organisation

I samarbejde med en ekstern konsulent, vil Engvang gennemføre et projekt, der har til formål at skabe en bæredygtig organisering, samt støtte håndteringen af høje følelsesmæssige krav, som opstår i primærarbejdet med elever, der er sårbare og behandlingskrævende. Dette skal gøres ved planlægning og afvikling af følgende aktiviteter: 

- 12 temamøder med ledelsen om bæredygtig organisering, teamsamarbejde, mental sundhed, psykologisk tryghed, prioriteringer og udvikling, af Arbejdsmiljøorganisationen (AMO).
- Halvårlig ledersupervision individuelt med de syv andelshavere af skolen.
- To personaletemadage med fokus på mental sundhed, psykologisk tryghed, bæredygtig organisering, og på hvordan AMO kan spille en positiv rolle i hverdagen.

Projektet forløber fra januar 2023 til december 2024.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps