Jeg er oprindeligt uddannet revisor efterfulgt af en lang og alsidig erhvervskarriere: I dag arbejder jeg som trusted advisor for direktører/ejerledere og er medlem/formand for en række bestyrelser i SMV-virksomheder. Jeg er optaget af at udvikle og forbedre processer og organisationer, skabe indtjening og vækst til aktionærerne samt at skabe et åbent, trygt og udviklende arbejdsmiljø for medarbejderne. Alt dette går hånd i hånd og er hinandens forudsætninger. Jeg fungerer derudover på frivillig basis som mentor for unge studerende og iværksættere. I min fritid er jeg i bevægelse – løb, squash, golf – og elsker at rejse, at lave god mad og være sammen med familien, som består af samlever, to børn og tre børnebørn.
Repræsentantens tilkendegivelser er udtryk for vedkommendes egne meninger og opfattelser og er således ikke udtryk for Velliv Foreningens holdning, eller Velliv Foreningens faktiske omstændigheder.