Velliv Foreningens bestyrelse har på deres september-møde uddelt 11,5 mio. kr. til arbejdsplads-, branche- og områdeprojekter.
28 projekter har modtaget en bevilling under puljen Vores arbejdsplads. Flere forskellige brancher er repræsenteret, blandt modtagerne er således blandt andet FGU-Midtjylland, Supervin og Aviationclouds, der udvikler teknologi til fly.
Tre brede partnerskabsdrevne brancheprojekter blev ligeledes imødekommet. Et projekt hos konsulenthuset Ingerfair om psykosociale arbejdsmiljø i NGOer, og et projekt hos Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark (FriSe) målrettet medlemsorganisationer etablerer ny national branchestandard og en uddannelsesplatform for det psykiske arbejdsmiljø i NGO-branchen.
Endelig blev der godkendt en større kortlægning af iværksætteres mentale trivsel i samarbejde med bl.a. SDU og en lang række iværksættere og brancheaktører.
Et enkelt områdeprojekt er også imødekommet hos organisationen Work-Live-Stay i Syddanmark. Projektet fokuserer på neurodiversitet sammen med 20 SMV’er, Specialisterne, Cabi, DI med flere.