Make life fit! Mental sundhed i fremtidens arbejdsliv

Public Futures modtager 658.000 kr. til et projekt, der skal styrke den mentale sundhed i fremtidens arbejdsliv.

Workshop_6000x4000.png

Ansøger

Public Futures

Bevilling

DKK 658.000

Projektperiode

2022 - 2022

Beliggenhed

Hovedstaden

Status

Afsluttet

Pulje

Analyse og kampagne

År

2021

Videnbaseret dialogproces

Public Futures modtager en bevilling fra Velliv Foreningen til at styrke den mentale sundhed i fremtidens arbejdsliv gennem en videnbaseret dialogproces, der integrerer fremtidsforskning, ekspertviden og HR-ansvarlige fra virksomheder. Projektet indeholder tre workshops, som resulterer i en how-to manual. 

Projektet retter sig imod de udfordringer for mental sundhed i arbejdslivet, som fremtidens forandringer indebærer. Fokus er specifikt på, hvordan HR-ansvarlige kan bidrage til at forebygge og håndtere udfordringerne gennem en viden og bevidsthed om samspillet mellem fremtidens forandringer og medarbejdernes mentale sundhed.

I projektet adresseres også udvalgte konkrete tendenser som f.eks. kunstig intelligens, robotter og distancearbejde, og hvilke udfordringer de rejser for mental sundhed, og hvilke muligheder der er for at imødegå dem.

En fremtidsorienteret udvikling af arbejdslivet

Projektet henvender sig til HR-ansvarlige, og hvordan de strategisk kan forebygge mental sundhed med indsigt og viden om fremtidens arbejdspladser. Dette fokus er kun blevet mere relevant med COVID-19 og pandemiens påvirkning af både samfund og arbejdspladser, som har medført nye måder at tilgå arbejdet på. Dette har haft stor betydning for mental sundhed, og mange arbejdspladser har ikke været gearet til dette skifte, ligesom mange kun er ved at finde fodfæste.

På kort sigt skal indsatsen derfor skabe ny viden i krydsfeltet mellem fremtidsforskning, mental sundhed og HR, konkret udmøntet i en how-to manual. På længere sigt vil projektet fungere som et videns- og erfaringsmæssigt afsæt for en bedre, mere proaktiv og mere fremtidsorienteret udvikling af arbejdslivet. 

Projektet evalueres desuden både kvantitativt og kvalitativt.

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps

Resultater

Projektet er nu afsluttet og gennemført planmæssigt. Projektet har udmøntet sig i en manual bestående af syv guidelines målrettet HR-ansvarlige. Derudover er der udarbejdet et manifest, der er en bredere opsamling på viden fra projektet. De syv guidelines lyder som følgende:


1) Strategisk retning: Det er afgørende at arbejdspladsen engagerer sig i at fremme den mentale sundhed. Formålet med den strategiske retning er derfor at skabe en grundlæggende bevidsthed om mental sundhed og mis-trivsel som afsæt for handling.


2) Vær opmærksom på og åben omkring mental sundhed som ledere og som organisation: Organisationen og ledere skal skabe åbenhed om mental sundhed, og ledere skal have opmærksomhed på om, der er medarbejdere, der udviser tegn på mental overbelastning. Formålet med dette er at skabe en kontinuerlig indsats for håndtering af mentale problemer hos medarbejdere.


3) Placér løsningen af problemer med mental mistrivsel på rette ledelsesniveau: Mental sundhed har ofte en sammenhæng med krav, mål og fremgangsmåder, der er besluttet på overordnede niveauer i organisationen, mens opgaven med at løse disse placeres på nederste ledelsesniveau. Der er behov for, at der laves arbejdsmiljøvurderinger af strategiske beslutninger mv. Formålet med dette er at skabe en løsningsorienteret tilgang til håndtering af mentale belastninger og ikke blot symptombehandling.


4) Skab rammer for, at relationer mellem medarbejdere udvikles og styrkes: En organisation kan forstås som et økosystem, der bliver stærkere jo flere relationer, der er. For medarbejdere er relationer en ressource, der gør det muligt at håndtere belastninger. Formålet med dette er således at styrke medarbejdernes relationer, da det understøtter medarbejdernes muligheder for at spørge om hjælp, råd og vejledning til at løse konkrete problemer.


5) Skab bæredygtige rytmer i arbejdet: Arbejdet skal struktureres, så der både er plads til det hektiske og til fordybelse, pauser med kolleger og rytmiske relationer mellem arbejde og fritid. Formålet med dette er, at rytmer skaber forudsigelighed og dermed er aflastende.


6) Et ”bør” fordrer et ”kan”: Har man ansvar for løsningen af en opgave, skal man have de ressourcer og beføjelser, der er nødvendige for at løse den. Det gælder ledere såvel som medarbejdere. Formålet hermed er at forebygge mentale stressbelastninger, der uvægerligt opstår, når ressourcer og beføjelser ikke matcher ansvaret og opgaven – og som har store kilder til mistrivsel.


7) Mening: Forklar, lyt og inddrag:  Man skal vide ”hvorfor”, før man kan sige ”hvordan”. Formålet med dette er at sikre meningsfuldhed i arbejdet. Meningsfuldhed er vigtigt for trivslen i arbejdet.

Make life fit guidelines