Naturen kalder!
Ansøger
Folkestedet v. Grøn
Bevilling
DKK 49.980
Projektperiode
2023 - 2024
Beliggenhed
Midtjylland
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2023
Ensomhed på Djursland
Undersøgelser fra VIVE viser, at socialt udsatte oplever at føle sig udenfor samfundets fællesskaber og savner mening i forhold til de ting, de foretager sig i dagligdagen.
Ansøger og bestyrelsesmedlem i Grøn Kors, Bente Fogh Møller, skriver: "I de seneste år viser statistikker desuden en klar tendens, hvor det i højere grad er blevet farligt at være en udsat borger i udkants Danmark eks. Djursland. Hvis vi for alvor skal forebygge og mindske uligheden i landkommunerne, er der behov for en særlig målrettet og håndholdt indsats aktuelt på Djursland hvor de udsatte bor.".
Nu modtager Folkestedet v. Grøn Kors en bevilling på 49.980 kr. fra Velliv Foreningen til denne indsats.
Ugentlige gåture
Indsatsen skal bestå af ugentlige gåture. Gåturene skal afsluttes med et let måltid og arrangeres af en projektmedarbejder. Gåturene vil blive afviklede på forskellige lokationer på Djursland, hvor lokale deltagere fortæller om stedet.
Bente Fogh Møller skriver: "Gang er en effektiv, men skånsom motionsform hvor alle kan være med. Med alderen bliver muskler og knogler svagere, men muskel og knoglestyrke kan styrkes ved at holde sig regelmæssigt fysisk aktiv. Og det er aldrig for sent at komme i gang. Kombinationen af at komme ud i naturen sammen med andre og samtidig bruge kroppen, er en rigtig god metode til fremme af sundhed og trivsel. Regelmæssige gåture styrker b.la. hjertesundheden og forebygger blodpropper. Gåture styrker hukommelse og koncentration og forbedrer søvnen, forebygger depression og styrker den mentale trivsel. En aftale om at gøre noget aktivt sammen kan være en hjælp til at komme afsted. Når vi er sammen med andre og oplever nye ting, giver det energi og overskud til fremme af sundhed og trivsel.".
Indsatsen skal afvikles fra juni 2023 til maj 2024 og forventes at komme 65 mennesker til gode.