Ledelsesudvikling i TUBA

TUBA modtager 316.264 kr. til at udvikle et ledelsesprogram, der har til hensigt at klæde TUBA Danmarks ledergruppe på til at forebygge mentale sundhedsproblemer og fremme medarbejdertrivslen.

k3.jpg

Ansøger

TUBA

Bevilling

DKK 316.264

Projektperiode

2021 - 2022

Beliggenhed

Midtjylland

Status

Igangværende

Pulje

Vores arbejdsplads

År

2021

Udvikling af et ledelsesprogram

TUBA er en organisation under Blå Kors, der tilbyder gratis rådgivning til børn og unge, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Organisationen ønsker at kvalificere ledelsen til at håndtere de særlige udfordringer, som gør sig gældende i NGO-branchen, hvor ledelsen ikke nødvendigvis er klædt på til dette.

For at undgå, at der udvikler sig et dårligt arbejdsmiljø og en kultur, som er skadelig for medarbejdernes sundhed og trivsel, så modtager organisationen 316.264 kr. fra Velliv Foreningen til at udvikle et ledelsesprogram, der har til hensigt at klæde TUBA Danmarks ledergruppe på i relation til nedenstående formål, som er todelt:

1. At forebygge mentale sundhedsproblemer hos medarbejderne
2. At fremme medarbejdertrivsel gennem et godt arbejdsmiljø

Uddannelse til ledergruppen

Målsætningen med indsatsen er at skræddersy en uddannelse til ledergruppen i TUBA, der kan bidrage til, at lederne behersker flere virkningsfulde værktøjer og metoder til at fremme den mentale sundhed i organisationen. 

Tanken med uddannelsesforløbet er at skabe et refleksionsrum for lederne, hvor læreprocesser, dilemmaer, og løsningsmodeller er i centrum, hvilket efterfølgende kan omsættes til praksis. 

Således har indsatsen til formål at styrke arbejdsmiljøet og den mentale sundhed i TUBA ved at give lederne de rette værktøjer til dette. 

Projektets placering

Vis lokation på Google Maps