Fællesskab for frivillige
Ansøger
Bedre Psykiatri Odense
Bevilling
DKK 11.250
Projektperiode
2024 - 2024
Beliggenhed
Syddanmark
Status
Igangværende
Pulje
Lokal trivsel
År
2023
Fokus på frivillig fastholdelse
I dag har Bedre Psykiatri Odense cirka 20 frivillige, som er fordelt på flere udvalg.
Foreningen oplever dog en betydelig udskiftning blandt deres frivillige.
Projektet sigter derfor mod at fokusere på sammenhold, sociale aktiviteter, fællesskab og vidensdeling for at styrke båndene mellem de frivillige og fastholde dem i foreningen.
Socialt samvær og aktiviteter
Projektet består af tre forskellige arrangementer, der har til formål at fremme trivslen blandt de frivillige. Dette inkluderer en julefrokost, en fælles aktivitet såsom bowling, minigolf eller museumsbesøg, samt et kursus i pizzabagning, der både tilbyder en sjov oplevelse og mulighed for at lære nye færdigheder sammen.
Formålet er således at investere i fællesskabet, så man kan skabe et miljø, hvor hver enkelt føler sig værdsat, støttet og motiveret til at fortsætte deres engagement i foreningen.
Projektet forventes at komme 20 frivillige til gode og vil blive afviklet fra februar til december 2024.