Forskningsprojekt på Aalborg Universitet med Thomas Bredgaard som projektleder, der dokumenterer, studerer og analyserer begivenhedens betydning bredt i et arbejdshistorisk- og samfundsmæssigt perspektiv. De interviewede grupper er: sygeplejersker, skolelærere, butiksansatte, folk i liberale erhverv (advokat, konsulent, ejendomsmæglere), hotel- og resturationsansatte. Velliv Foreningen støtter projektet med 3 millioner kr.
Delrapport 1 3. juli 2020
Delrapport 2 20. januar 2021
Delrapport 3 3. juni 2021
"Et fællestræk for alle fem faggrupper er at arbejdslivet med restriktioner er et arbejdsliv med omskiftelighed, uforudsigelighed, krav til forandringsparathed og med stor travlhed. Det var på den måde mere enkelt at nedlukke arbejdspladserne end at genåbne dem... Coronaen har udfordret og forandret det traditionelle arbejdspladsfællesskab. Det gælder både relationerne mellem ledere og medarbejdere, relationerne mellem medarbejdere og relationerne til det ”fælles tredje” (kunder, patienter eller elever i dette
tilfælde)."
2. del indeholder desuden et kort gennemløb af andre europæiske og danske undersøgelser under corona-pandemien.
Interviewene er gennemført under den anden store nedlukning i vinteren 2021. Her fylder den manglende sociale kontakt fylder for alle grupperne.
Både udarbejdende sygeplejersker og butiksansatte giver udtryk for, at ”de savner arbejdets sociale aspekter og de uformelle sociale relationer med kollegaerne.”
På samme måder savner lærere af de uformelle samtaler og møder.
”Som de andre grupper italesætter interviewpersonerne også et afsavn i forhold til socialt samvær med kollegaer og kunder”.
Hotel- og restaurationsbranchen adskiller sig fra de øvrige faggrupper, idet hovedparten ikke har arbejdet under den anden nedlukning. Det påvirker både deres oplevelse af tryghed og trivsel negativt. (…) For alle vi interviewede har begrænsningerne i sociale relationer til kollegaer, ledere og kunder påvirket trivslen og arbejdsglæden negativt”.
”Pandemien har for alle fem faggrupper forandret de sociale relationer på arbejdspladsen. Det kommer tydeligt til udtryk under den langvarige anden nedlukning. Relationen til kollegaer er meget vigtig for trivslen på jobbet og de sociale relationer er fortsat meget begrænset af restriktioner. Hovedparten har typisk kontakt med nogle få kollegaer, imens de er mere eller mindre afskåret fra resten af kollegagruppen.”
”dog generelt en positiv forventning om at det kollegiale fællesskab hurtigt kan genetableres, når samfundet genåbner.”
”Der er opstået en ny ledelsesopgave i at håndtere trivselsudfordringer blandt medarbejdere som følge af corona-pandemiens varighed. Det fremgår af interviewene, at det varierer, om lederne har formået at løfte disse opgaver.”
”Den samme person kan føle sig træt og slidt, men samtidig glæde sig over sit arbejde og trives godt. Nogle interviewpersoner beskriver tilsvarende restriktionerne i arbejdslivet som hårde og besværlige, men føler sig privilegerede sammenlignet med ansatte i andre brancher.”
Lyt til radioudsendelse Kraniebrud på Radio 4
Vores arbejdsliv er som så meget andet blevet voldsomt påvirket af corona-epidemien. I afsnittet bliver vi klogere på hvad der egentlig skete, for der er stor forskel på en tjener, en lærer og en butiksmedarbejders oplevelse.
Et projekt under Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) med forsker Malene Friis Andersen i spidsen, undersøger krisens indvirkning på arbejdsfællesskabet på arbejdspladserne. 116 medarbejdere og ledere er interviewet. Velliv Foreningen støtter projektet med 2,5 mio. kr.
Besøg hjemmesiden med konkrete værktøjer
coronatrivsel.dk udspringer af forskningsprojektet, og tilbyder både råd og samtaleværktøjer til både hjemmearbejdende og arbejdspladser med fremmøde. i maj 2021 er tilføjet værktøjer, der kan hjælpe individ og arbejdspladser til at lære af forandringerne under coronakrisen. Hvad skal vi holde fast i, og hvad skal vi sige farvel til.
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet har fået 2.653.010 kr. til et kvantitativt forskningsprojekt der skal undersøge, hvordan COVID-19-pandemien og ændringer i levevilkår under pandemien påvirker danskernes mentale sundhed. Spørgeskema er i efteråret 2020 udsendt til 14.000 danskere på 15 år eller derover. Lau Caspar Thygesen er projektleder, og forskerne er nu i fuld gang med at knække tallene.
Undersøgelsen viser. at 21 procent har fået dårligere mental trivsel sammenlignet med 2019.
Samtidig er der en lille gruppe på 11 procent, der helt afviger fra udviklingen. De har fået det bedre under krisen.
Notat: Betydningen af Covid-19 krisen for mental sundhed, helbred og arbejdsmiljø